HTC kommer tilbage på hylderne
Ændret mindset og ny landechef bringer nu kriseramte HTC tilbage på hylderne i vigtige salgskanaler. HTC har gennem de seneste år haft vanskeligt ved at finde fodfæste i markedet. Gode produkter og positive anmeldelser over hele verden har understreget, at HTC stadig kan skabe interessante smartphones, men mobilmarkedet er ubarmhjertigt, og udmærkelser fra anmeldere er ikke altid noget, der flytter telefonerne fra hylderne og til købernes lommer.