Oister vil nu levere billigt internet i hjemmet
Internetadgang til hjemmet, via mobilnettet, vil Oister nu sælge til en temmelig lav pris. Lavprisselskabet Oister vil ikke længere holde sig til salg af mobiltelefoni, og åbner derfor nu for levering af internetforbindelser til hjemmet, baseret på trådløse forbindelser. Oister leverer en bredbåndsrouter til hjemme med SIM-kort, som hiver internettet ned fra mobilmasterne, og sender signalet ud i boligen via Wi-Fi.
TDC: Mobilt bredbånd med 300 GB data
TDCs tilbyder nu 50 procent mere data i teleselskabets største mobilt bredbåndsabonnement – og prisen forbliver uændret. Behovet for data stiger med raketfart i takt med tjenester såsom streaming, online-backup, telemedicin og videochat bliver mere udbredt, og derfor skal teleselskabernes produkter også følge med de øgede krav til både hastighed og datamængder. Som vi på MereMobil.dk tidligere har fortalt, så rydder TDC op i mobilabonnementerne til deres privatkunder, og i den forbindelse er der også foretaget ændringer på teleselskabets mobile bredbåndsabonnementer.