Apple laver batterifrakke til iPhone
Det altoverskyggende problem på moderne smartphones er batterilevetiden. Det er de færreste smartphones der klarer et døgns brug ude at skulle forbi laderen. Apples iPhone har fået skudt i skoen, at batterilevetiden er – om ikke ringe så ihvertfald – middelmådig og nu har æbledrengene så taget konsekvensen og lanceret en helt officiel batterifrakke, der giver op til 25 timers levetid på både iPhone 6 og iPhone 6S.
Smart Battery Case fås i både koksgrå og hvid og der er naturligvis et Lightning-stik i bunden, så mobil og selve casen kan oplades – endda samtidig, hvis man sætter den til computer, 10W eller 12W oplader.
Huawei: Nu kan vi lade en telefon op på 5 minutter
Huawei er igang med deres fastcharging teknologi, der skal tage kampen op med eksempelvis Samsungs. Og det lader til, at Kineserne har et par esser i ærmet – i hvert fald praler de i en ny video med deres nye teknologi, der burde være svaret på i hvert fald en del af problemstillingen. I den hævder Huawei, at de ved at ændre den molekylære struktur i batteriet har fået batterier til at modtage strøm hurtigere end nogensinde.
Vi har før besøgt Huaweis udviklingsafdeling, hvor de kunne fortælle at de i løbet af tre-fire år forventer, at en opladning af et batteri vil kunne holde i helt op til en uge – men dette er altså forløberen for den teknologi.
Næsten 50% på 5 minutter
I videoen demonstrerer Huawei, hvordan de ved hjælp af det nye batteri kan få liv i en telefon ved at oplade batteriet i bare fem minutter.