TDC tager igen HTC ind i varmen
Landets største teleselskab har igen gjort plads til HTC i butikkerne, og lægger ud med One M9. I en længere periode der strækker sig tilbage til introduktionen af HTC One (M8) i marts 2014, har TDC ikke forhandlet HTCs produkter, men nu er det anderledes. TDC har fra denne måned (juli) taget HTCs seneste topmodel One M9 ind på hylderne, og giver således den kriseramte producent en ny chance, efter lang tids tørke i samarbejdet.
Huawei skal opgradere Færøerne til 4G
Nu skal Huawei bygge et nyt mobilnet til borgerne på Færøerne. Netværksvirksomheden Huawei har haft succes med at opgradere TDCs mobilnet, så det er kommet på omgangshøjde med hvad konkurrenterne i Danmark tilbyder – og ifølge nogle tests er TDCs netværk nu landets bedste. Færingerne er aktuelt bagud på mobilteknologi, og Færøske Telecom giver aktuelt kun adgang til 2G og 3G, men det bliver der i fremtiden lavet om på.
Ingen dansk reklameblokering af mobilwebsites
Blokering af reklamer på mobile websites er umiddelbart ikke på vej til Danmark, men TDC er åbne over for muligheden. Der arbejdes, ifølge Financial Times, med systemer til blokering af reklametrafikken i teleoperatørernes netværk. Systemet kommer fra iværksættervirksomheden Shine, som senere i år er klar til implementering af blokeringen hos et stort europæisk teleselskab.