TDCs netværks-ombygning er i mål
TDCs landsdækkende opgradering af mobilnettet er nu i mål – ni måneder før planlagt. TDC og Huawei har over de seneste 14 måneder opgraderet samtlige af TDCs over 3.400 mobilmaster, og det er med en hastighed som ifølge TDC har sat ny Europa-rekord i netværks-udbygning. Det var ellers planen, at netværket først skulle være opgraderet i december 2015, men nu er TDC altså helt færdige små ni måneder før tid.
Igen, igen loves bedre internet og mobildækning i togene
Sagaen om dårligt internet og mobildækning i landets togsæt når nyt højdepunkt – måske er der denne gang bedre internet og mobildækning på vej? På MereMobil.dk har allerede skrevet alt for mange artikler, i den evindelig saga, om dårlig internet og mobildækning – og indtil flere gange har vi proklameret, at nu bliver der gjort noget ved sagen. Som bekendt kan vi ikke blive ved med at rapportere den nyhed, så det er med en vis varsomhed, at vi endnu en gang skriver, at nu kommer løsningen snart. I en pressemeddelelse fra Joint Advisory Board, der er en arbejdsgruppe bestående af folk fra tog, internet og telebranchen, oplyses det, at både DSB, Arriva, BaneDanmark samt teleselskaberne 3, Telia, Telenor og TDC har indgået en aftale – et såkaldt Letter Of Intent – omkring mobildækning og internet.