Techtopia #158: Kvinderne bag Atari
Programmøren Dona Bailey blev meget forvirret, da hun startede på sit nye job. Hun blev præsenteret for 30 nye kollegaer, men hvordan skulle kunne kende forskel på dem, når de alle sammen hed Dave? Hun blev ansat i verdens første computerspilsfirma Atari i 1980. Hvis man var ung i 70erne og 80erne, så har man sikkert stået i osen fra friturestegte forårsruller på den lokale grillbar og spillet Pong, Pacman eller Space Invaders fra Atari. Måske ovenikøbet Dona Baileys hovedværk Centipede.