Telenor: Seks kommuner har fået bedre dækning
Seks kommuners fælles udbud giver nu fuld valuta, og sikrer bedre mobildækning i alle kommunerne. Vi har på MereMobil.dk tidligere fortalt om et fælles telefoniudbud fra seks midt- og vestjyske kommuner, som blev vundet af Telenor. De seks kommuner – Lemvig, Holstebro, Struer, Ringkøbing-Skjern, Skive og Herning – valgte i efteråret 2014 Telenor som ny telefonileverandør, og med aftalen fulgte ikke blot besparelser i millionklassen, men også et krav til Telenor omkring bedre mobildækning i de seks kommuner.