Næste sommer byder på ny generation af Apple Watch
RYGTE: Skal man tro de seneste rygter, så vil Apple sende anden generation af Apple Watch på markedet i slutningen af første halvdel af 2016. Det er elektronikproducenten Quanta, der er med til at producere Apple Watch, der har udtalt sig om den næste generation af det populære smartwatch. Skal man tro Berry Lam, direktør i Quanta, så er Apple netop nu ved at udvikle afløseren til det Apple Watch, som er i handlen netop nu.