Lenovo klar med Project Tango telefon
Det er næsten to år siden, Google først omtalte Project Tango – en teknologi, der vil betyde at telefonen i fremtiden vil kunne genkende steder og lave 3D modeller baseret på, hvor du befinder dig. Du vil – i modsætning til GPS – kunne navigere meget præcist rundt i eksempelvis et indkøbscenter, og telefonen vil kunne genkende steder, du har været før – eksempelvis dit kontor, din stue derhjemme eller fitnesscentret. Det betyder, at eksempelvis Google Now vil kunne blive endnu mere intelligent og give dig mere detaljerede informationer om, hvad du kan gøre.