De klassiske klaptelefoner hitter fortsat hos seniorer
Markedet for ”den klassiske” mobiltelefon er langt fra i samme vækst som smartphone markedet, men til trods for dette foretrækker 4 ud af 10 seniorer fortsat den mere traditionelle mobiltelefon. Mobilproducenten Doro, som har speciale i mobiltelefoner og smartphones, til seniorer har netop foretaget en undersøgelse, der viser det langt fra er alle seniorer, som har lyst til at have en smartphone. Selvom der er et kæmpe fokus på smartphones og at få den ældre del af befolkningen til at tage disse til sig, så er det langt fra alle, som har lyst til eller mod på at prøve kræfter med smartphone-teknologien.