TDC hæver priserne som følge af ny EU-roaming krav - MereMobil.dk
ROAMING: TDC melder om prisstigninger for alle kunder som følge af EU’s krav om fri roaming i Europa. Som den direkte konsekvens af EU’s krav om, at man skal kunne bruge mobiltelefonen overalt i Europa, uden at betale ekstra, sætter TDC nu priserne op med mellem 10 og 20 kroner om måneden, skriver Business.dk. Den 8. maj 2017 stiger de nuværende priser med 20 kroner om måneden for nye kunder. Eksisterende kunder vil se en prisstigning på mellem 10 og 20 kroner om måneden fra den 15. juni. Fra den inkluderede datapakke kan TDC-kunderne, når EU-kravet træder i kraft, bruge 10 GB i EU-landene samt Liechtenstein, Norge og Island. – BAGGRUND: Fri EU-roaming er aflyst – her er det med småt Markedets øvrige teleselskaber vil følge i TDC’s fodspor med prisstigninger, vurderer teleanalytiker John Strand, Strand Consult, overfor Business.dk. Generelt er de europæiske teleselskaber i gang med at hæve de nationale …