Forbrugerrådet anfægter andre anmeldere - MereMobil.dk
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der risiko for, at nogle anmeldere får “forgyldte” telefoner til test. “Det passer ikke”, lyder det fra anmelderne. “Nonsens“. Så klar er beskeden fra Ekstra Bladets tech-redaktør, Heine Jørgensen, til Forbrugerrådet Tænk. I en mail til MereMobil.dk skriver Forbrugerrådet Tænk, at andre mobilanmeldere risikerer at “få fingre i et ”forgyldt” anmeldereksemplar, som måske er bedre, end hvordan den endelige telefon reelt er”. – Interview: Kan man laboratorieteste en smartphone? Det giver Heine Jørgensen ikke meget for. “Jeg har haft masser af oplevelser med telefoner, hvor der var nogle ting, som ikke var helt i orden”, siger han til MereMobil.dk. Og de erfaringer bliver bakket op af iNPUTs grundlægger og chefredaktør, Torben Vognsen. Han har flere gange oplevet, at producenterne sender en “mandagsmodel”. Det skyldes ifølge Torben Vognsen, at producenterne udleverer telefoner, der ikke er helt færdige. Af samme grund kan iNPUT også bringe en anmeldelse af …