Endelig! Så fik vi en ny MacBook Air - MereMobil.dk
MacBook Air har fået flere kræfter og ligner en billigere MacBook Pro. Læs om den nye air-model her. I otte år har udviklingen af MacBook Air stået stille, men nu er der godt nyt til fans af den ikoniske computer, der for snart 10 år siden præsenterede en ny formfaktor for bærbare computere. Den nye MacBook Air er 17 procent mindre og 100 gram lettere end sin forgænger. Maskinen vejer 1,25 gram og er 15,6 millimeter på det tykkeste sted. Den 13 tommer store skærm har en opløsning, der nu er på ”Retina”-niveau med bedre farver og synsvinkel. Samtidigt går skærmen nu også betydeligt tættere på kanen. Faktisk er afstanden mindsket med 50 procent. Touch ID – men ingen Touch Bar Yderst til højre på tastaturet sidder en Touch ID fingeraftrykssensor, så der kan logges ind via fingerspidsen.