LEDER: Google-panik i folkeskolen er blevet absurd teater | Version2
Der er panik i den danske folkeskole. Midt i sommerferien har Datatilsynet beordret Helsingør Kommune til at stoppe brugen af både Googles Chromebookmaskiner og techgigantens populære tjeneste Workspace for Education, fordi kommunen ikke har kunnet garantere beskyttelsen af børnenes data.Sagen har sat store dele af skoledanmark på den anden ende, for omkring halvdelen af de danske kommuner har organiseret undervisningen i deres grundskoler omkring den amerikanske techgigants produkter.