Sådan afslører dansk instrument insekter flere kilometer væk | Ingeniøren
Ved hjælp af LIDAR-teknologi fra det lille danske startup-firma FaunaPhotonics kan atmosfærens mindste trafikanter såsom myg og bier nu overvåges. De flyvende insekter kan registreres på lang afstand – eksempelvis kan myg detekteres på to kilometers afstand, og bier op til ti kilometer væk. Hvert insekt kan karakteriseres ved egenskaber som farve, størrelse, overflade, vingeslag og flyveretning.