Stor sundhedsrisiko ved manglende kontrolpligt hos små forsyninger
Mere end 40.000 danske husstande har egen vandboring og er ikke forpligtet til at få tjekket kvaliteten – trods undersøgelser, der tyder på højt, sundhedsskadeligt nitratindhold.
Grønlandsk mikrovandkraftværk skal levere drikkevand
I den sydligste grønlandske bygd, Narsarmijit skal et mikrovandkraftværk fortrænge dieseldreven strømproduktion og samtidig levere frisk vand til bygdens indbyggere.
Region Hovedstaden: Fortidens industrisynder koster 100 års oprydning
Tæt bebyggelse, stort behov for drikkevand og en fortid med omfattende industri betyder, at Region Hovedstaden skal bruge væsentligt længere tid end andre regioner på at fjerne jordforureninger.
Aftensnak med konen gav forsker smart ide til at omdanne saltvand til drikkevand
En forsker fra Københavns Universitet har fundet et grøn metode til at producere ferskvand fra havvand. Drømmen er at kunne hjælpe mennesker til at få adgang til billigt og rent drikkevand.
31-årige Bente har opfundet en metode, der kan rense dit drikkevand for skadelige kemikalier
Ved hjælp af strøm kan grundvandet rense sig selv for skadelige stoffer fra 60'erne og 70'erne.
Landmænd og vandværker i opråb: Giv os flere pesticid-test
For få jordtyper og pesticidprøver bliver i dag testet for udvaskning af pesticider til grundvandet, advarer vandselskaber og landbrugsorganisation, som opfordrer regeringen til at udbygge varslingssystemet fra næste år.
Lokal opvarmning fjerner stor trussel mod hovedstadens drikkevand
Grundvandet i Region Hovedstaden er særligt truet af klorerede opløsningsmidler. Regionen prioriterer først oprensning af de grunde, hvor man får mest drikkevand for pengene, bl.a. ved et tidligere militærområde, hvor man sikrer drikkevand til cirka 170.000 indbyggere – til blot 15-20 øre pr. m3.
Kronik: Rens drikkevandet indtil vi kender kemien i grundvandet
Peter Roslev er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet Illus.: Privatfoto Miljøstyrelsen offentliggjorde tidligere i år resultaterne af en ny screening af …
Brandhaner kan være bakteriebomber for drikkevandet
Ny rundspørge afslører, at halvdelen af danske vandselskaber har oplevet problematiske lækager de seneste fem år, og en stor del af dem kan formentlig henføres til stillestående vand i brandhaner. Brancheorganisationerne vil have kommunerne til at fjerne overflødige brandhaner, men det er dyrt, og KL vil ikke love hurtig handling.
Vandværkerne finder pesticider i tre ud ti boringer
Andelen er lavere end i 2018, men det skyldes primært, at der blev foretaget et ekstraordinært stort antal prøver for et nyt stof sidste år.
Delvist sprøjteforbud er OK i forhold til EU-retten
Der kan umiddelbart indføres forbud mod sprøjtemidler på bl.a. indkørsler, havestier og andre befæstede overflader i private haver, vurderer Miljøstyrelsen. Et delvist forbud er også regeringens politik, men det er ikke nok, påpeger Danva.
Året der gik – de vigtigste nyheder fra 2019
En dramatisk togulykke blev den triste begyndelse på et år, hvor der var dårligt nyt om klima, drikkevand og genbrug af plast, men også et mere opløftende forbud mod fluorstoffer og indvielse af ny metro og det største broprojekt siden Øresundsbroen …
Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket
»I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening frem for at rense det. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest…
Vandselskab: Urenset drikkevand er »en Morten Korch-forestilling om Danmark«
Hvorfor dog ikke tillade alle at rense drikkevand med f.eks. aktivt kul, spørger Hjørring Vandselskab. Det har selskabet spurgt om før, men i takt med de flere pesticidfund kan det i stadigt højere grad betale sig. En professor bakker op, men Danva er imod.
Spørg Fagfolket: Hvorfor er der forskellige afstandskrav til drikkevandsboringer?
En læser undrer sig over, at der må sprøjtes med pesticider op til 25 m fra drikkevandsboringer, når afstanden skal være meget længere, når det er husstandsspildevand.