Regning løbet løbsk: Banedanmark har brugt 4,4 milliarder kroner på alene at styre signalprojektet
Banedanmark har brugt flere milliarder kroner på eksterne konsulenter i forbindelse med det nye signalssystem.

Konsulentregningen løb løbsk: Banedanmark bruger 4,4 milliarder på at styre signalprojektet
Politikerne blev præsenteret for en konsulentregning på 1,2 milliarder kroner til at give fjernbanen nye signaler. I praksis blev det mere end tre gange så dyrt, viser aktindsigt.

Kystbanetog påkører Banedanmark-gravemaskine
I morges ramponerede et kystbanetog en gravemaskine mellem Skodsborg og Klampenborg. Det vides endnu ikke, hvad der førte til ulykken. Passagerer er kørt på hospitalet, men ingen er kommet alvorligt til skade.

ANALYSE: Signalkaos vender jernbanens planer på hovedet – ekstraregning venter
En række faktorer peger i retning af, at Banedanmark bliver nødt til at sætte dele af signalprojektet på hold og æde ekstraomkostninger til at beskytte de eksisterende signaler mod elektromagnetisk stråling fra køreledninger.

Signalkaos: Nu overvejer Banedanmark at sætte lokomotivet i midten
Det bliver voldsomt dyrt og besværligt at ombygge DSB’s gamle lokomotiver med nyt signalsystem. Derfor overvejer Banedanmark helt utraditionelt at sætte lokomotiverne i midten af dobbeltdækkervognene.

Banedanmark undlod at opkræve bøder for to års forsinkelse af nyt signalsystem
Banedanmark har ret til at opkræve bøder fra entreprenørerne oven på de store forsinkelser i den landsdækkende signaludskiftning, men har undladt at gøre det for ikke at »flytte fokus fra et konstruktivt samarbejde«, viser centrale dokumenter.

Pris for at gøre ét lokomotiv klar til nye signaler: Op til syv mio. kr.
Det er så dyrt at ombygge Europas tog, så de kan køre med det nye signalsystem ERTMS, at Banedanmark i januar undervurderede omkostningerne markant, viser revisionsrapport.

Rigsrevisionen skal kulegrave grundlaget for jernbanens nye signaler
Formanden for statsrevisorerne vil på baggrund af Ingeniørens artikler have undersøgt de oplysninger, som Banedanmark præsenterede politikerne for, da de i 2009 vedtog at udskifte samtlige signaler langs de danske skinner for 20 mia. kr.

Banedanmark sagde nej til flere opfordringer om at sikre tog til halvtom Ringstedbane
Allerede for to år siden henvendte Bombardier, der leverer sikringsanlæg, sig første gang til Banedanmark med et projekt om at garantere tog på den nye jernbane fra København til Ringsted. Men både dengang og senere blev leverandøren afvist.

Stik imod løfterne: Dansk sololøb med nye togsignaler
Danmark kommer til at stå alene med risikoen ved EU’s nye digitale signalsystem, mens andre lande holder igen. Banedanmark lovede ellers politikerne velafprøvet teknologi i det 20 milliarder kroner dyre projekt.

Professor forklarer Banedanmarks signal-suppedas: »If you are in trouble, then double«
Adfærdspsykologien gør, at ordsproget for store projekter som signalprogrammet for let bliver: ‘If you are in trouble, then double’. Det burde snarere lyde: 'If you are in shit, then quit.’

Banedanmark finder det »besynderligt« at have ansvar for nye signalcomputere i togene
Banedanmark har ansvaret for, at nye computere bliver bygget ind i de danske tog – også selv om DSB, Arriva og de regionale operatører ejer togene. Det er projektdirektøren mildt sagt ikke begejstret for, og han beder DSB om at tage større ansvar.

Banedanmarks projektdirektør: Mørkerøde signaler for den nye jernbane
INTERVIEW: Ifølge direktøren for Banedanmarks signalprogram stod det først i år klart, at i bedste fald kun nogle få IC3-tog kan blive udstyret med nye signalcomputere, inden den nye Ringstedbane åbner.

Spørg Scientariet: Hvorfor blev Storstrømsbroen bygget med mindre levetid?
En læser undrer sig over konstruktionen af Storstrømsbroen, da den tilsyneladende ikke holdt så godt. Banedanmark svarer på spørgsmålet.

Statsrevisorer: DSB og Banedanmark er skyld i alt for mange forsinkede tog
To års togforsinkelser har kostet samfundet over én mia. kr. Statsrevisorerne langer ud efter såvel DSB som Banedanmark.